KAMMERAT MARITZ

Dagbog: Lassigny 30/4 1915

Kammerat Maritz er borte, han fik i går morges en kugle gennem hovedet og var død på stedet. Han havde været så munter og tilsyneladende intetanende, og med ét er han væk og når ikke at få sagt et ord.

I går aftes gik vi seks mand og en underofficer til byen, hvor liget dagen over havde ligget i en kælder, lagde ham i en simpel kiste, et hvidt lagen over og kranse på, og så bar vi ham stille ud på kirkegården ved kommandanturen. Skridt for skridt gennem den tyste landsby; himlen var måneklar, hyacintduften fra kransene faldt tungt om én. Ude på kirkegården stod løjtn. Jørgensen med en gruppe og præsenterede adjudanten, en lægprædikant talte så smukt; med lige så forfærdeligt var det, for den døde havde været en afgjort Gudsfornægter, og tit havde han i mangen hidsig debat hævdet sit standpunkt, at der var ingen Gud, og med døden var alt forbi. Og endda havde vi alle holdt af ham, for han var god og rettænkende. Vi sænkede ham ned i graven, og tungt faldt jorden tre gange ned på kisten.   

Tekst: Kammerat Maritz

Kammerat Maritz er død og borte

Han fik en kugle gennem hovedet

Her i morges og var død på stedet

Han var munter og anede ikke noget

Og med et 

Var han væk 

Og fik ik’

Sagt et ord

Vi bar ham stille gennem byen

Nattehimlen måneklar

Duften stærk af hyacinter

Fra kransen på kisten som vi bar’

Og med et 

Var han væk 

Og fik ik’

Sagt et ord

På kirkegården talte prædikanten

Så smukt om Gud og himmerige 

Men Maritz var gudsfornægter

Med døden der var alt forbi

Kammerat Maritz

Ham holdt vi af

Kammerat Maritz

Tungt faldt jorden gange tre 

Og med et 

Var han væk 

Og fik ik’

Sagt et ord

HVIS du vil lytte på en anden streamingservice – tryk her.