FRA DAGBOGEN
Den 3. april 1915
Urolig nat. Det begyndte med, at vi vågnede ved en frygtelig kanonade. Granaterne slog øjensynlig ind i byen oppe ved kirken. Det blev ved, og nu kom der også geværfyr; dette ustandselige knitter-knatter, som straks vækker de ubehageligste fornemmelser, for det opstår kun sjældent, uden at det havde noget på sig. Vi lå et kvarter, og ilden blev stadig stærkere. Søvn var der ikke at tænke på mere. Jeg gik udenfor. Der var dyb blå stjernehimmel og temmelig mørkt. Kanonlynene lyste op. Vort svære haubitsartilleri i Evercourt skød, og ekkoet rullede helt fra skovlende, snart dumpt rumlende, snart hårdt skraldende. Det var i Evercourt, at granaterne slog ind. Fyret blev ved. Den tjenstgørende underofficer kom farende: alarmbered! Vi fik travlt med at pakke sammen, rulle kappe o.s.v. Skydningen sagtnede noget. Da kom der pludselig ilbud. 1. komp. Træd an! – Vi greb vores sager afsted. Så måtte der alligevel være noget galt. Inden vi blev opstillet, havde skydningen helt hørt op. Klokken var fem. Klokken seks skulde vi træde an til bataljonsøvelse med stormoppakning; det faldt væk, og i stedet for kom vi ud at eksercere og skyde.
Om middagen gik jeg sammen med P. Jensen til vaskekonen. Traf dr. Thomsen og tog ham med til skovs. Han fortalte, at angrebet havde været ved tooghalvtredserne, som ligger til venstre for jægerne. Imellem de to er der et temmelig langt stykke, som kun er besat med feltvagter. Det stykke stormede franskmanden og satte sig fast i graven efter at have taget feltvagten til fange. De skal sidde endnu, og der sigtes, at en bataljon af 84, som er kommet til Dives, skal drive dem ud i nattens løb. – Vi har den højeste alarmberedskab, og det er ikke umuligt, at vi kan komme med også på et natligt eventyr.
I dag er det sørgelige budskab i Hejmdal, at fætter Johannes Fink fra (…) er faldet i Karpaterne. Så langt fra hjemmet i en vildfremmed egn, hos et vildfremmed folk – og mange, mange er det gået som ham.
–
Så længe siden
Urolig nat
Venter på en storm
Øjeblik af lys
Et ekko går fra skoven
Det så længe siden
Jeg så dig sidst
Sover du?
Det gør du vist
Ombres de lune
Mais qui es-tu?
Un papillon
Comme en prison
Voilà longtemps qu’on ne s’est vu
Te souviens-tu?
Bien entendu
Kun os to
Dine drømme tar’ dig med
Hvem er du?
En anden virkelighed
Det så længe siden jeg så dig sidst
Husker du?
Snart blir’ det lyst
HVIS du vil lytte på en anden streamingservice – tryk her.
april 3, 1915
TEKSTER & KILDER