Kilde : Dagbog
Flensborg den 13. august 1914
Kildeintroduktion:
Kresten er på kaserne i Flensborg. Da Kresten er en del af reserven bliver han ikke sendt direkte i krig efter, men skal først optrænes. Han sendes først til fronten den 24. november 1914.
Eksercerpladsen, 20 minutters pause. Broget liv i strålende solskin. Rundt om i græsset ligger små grupper. Hist og her står geværpyramider. Ovre på den anden side spiller de nævebold. Oberleutenant Sach ridder omkring på sin hest. Å, himlen er så klar og blå, som var der fred i hele den store verden, og man er selv med i det og forstår det ikke. Man er selv med til at skrive et stykke verdenshistorie – et stykke kulturhistorie fra anno 1914. Her ligger man bag kulisserne og arbejder for engang at rykke ud og fylde de huller der er slået. Om halvtreds år vil folk undrene spørge: Var du med i 1914? og de vil lytte til beretninger og fortællinger om den tid. Ja, hvis man blot oplever en jul endnu. Jeg kan ikke tænke mig at skulle blive derude på en eller anden valplads og aldrig komme hjem for at se mine kære – Herre Gud, dog, lad det ikke ske!
Sangtekst:
“Klar og blå”
Eksercerpladsen, kigger rundt
pause for en stund
på græsset ligger folk
i en stille solskinsblund
Geværpyramider står
og sigter mod det blå
Oberleutenant Sach
Ridder omkring på sin hest
Himlen er så klar og blå
som var der fred i hele verden nu
men alle ved – derude et sted
er larmen sluppet løs
Og jeg er selv en del af det
jeg tror ik at jeg forstår det helt
og før jeg ved – ska jeg af sted
og fyld’ de huller ud
der er slået
der er slået
Historien skrives som vi går
Om et halvt hundrede år
Spørg de: var du med?
Jeg vil fortælle om den tid
Men gi’ mig bare endnu en jul
Lad mig ik bli’ derude
Lad mig komme hjem
Se mine kære igen
Himlen er så klar og blå
som var der fred i hele verden nu
men alle ved – derude et sted
er larmen sluppet løs
Og jeg er selv en del af det
jeg tror ik at jeg forstår det helt
og før jeg ved – ska jeg af sted
og fyld’ de huller ud
er er slået
der er slået
HVIS du vil lytte på en anden streamingservice – tryk her.
august 13, 1914
TEKSTER & KILDER